Ved kløvede egepæle og kløvede robiniepæle møder man ofte forskellige målangivelser. Den ene udbyder nævner en rygbredde, den anden en kantlængde. Dertil kommer rundpæle, som igen sorteres efter deres diameter.
Hvorfor måles kløvede pæle anderledes?
Alle tre angivelser beskriver en pæls tykkelse, men der måles forskelligt. Derfor kan værdierne ikke uden videre byttes ud en til en.
En kløvet pæl opstår ved at dele et stammestykke langs den naturlige fiberretning. Derved får den et naturligt uregelmæssigt, ofte kileformet tværsnit og er forskellig fra en ensartet rund eller firkantet savet pæl. Begge former fører vi i kategorien Pæle & stolper.
Afhængigt af stammens diameter og den ønskede pæltykkelse kan et stammestykke for eksempel halveres, kvarteres eller kløves videre. Hvordan det ser ud i produktionen, viser vi i vidensbanken i Sådan bliver en kløvet egepæl til: fra stamme til palle.
Netop denne naturlige form er grunden til, at der ved kløvede pæle arbejdes med rygbredde eller kantlængde og ikke blot med en diameter.
Hvad er rygbredden?
Ryggen er ved en kløvet pæl den yderside, som oprindeligt hørte til stammens yderside. Rygbredden beskriver tilsvarende bredden af denne side.
Ved vores kløvede egepæle findes der for eksempel sorteringer som:
- 9 til 13 cm
- 12 til 16 cm
- 15 til 20 cm
Hvad betyder kantlængde?
Ved kantlængden betragtes derimod målene ud til siden på det kløvede tværsnit.
Forenklet sagt:
- Rygbredde
Bredden af stammens yderside. - Kantlængde
kløvefladens mål ud til siden. - Diameter
Målet på en næsten rund pæl.
Ved vores kløvede robiniepæle er sorteringen derfor angivet efter kantmålet, for eksempel 8 til 10 cm eller 10 til 12 cm. Der menes det samme mål ud til siden.
Rygbredde og kantlængde er altså ikke det samme mål, men opfylder i praksis et lignende formål: de angiver en størrelsesorden for den kløvede pæls tykkelse.
Sådan måles rygbredde og kantlængde
Begge optagelser viser den samme pælestak. Forskellen ligger ikke i træet, men i, hvor tommestokken lægges an.
Kan rygbredde og kantlængde omregnes?
Ved en ægte kløvet pæl ikke præcist.
For at få en grov forestilling kan man betragte en helt rund stamme, der kvarteres præcis gennem sin midte. Ved dette idealiserede kvartstykke er de to kanter lige lange. Antages det desuden, at rygbredden måles som den lige bredde mellem de to yderste punkter, følger der matematisk omtrent følgende pejlemærke:
| Rygbredde | Kantlængde ved det ideelle kvartstykke | arealmæssigt ens rundpæl Ø* |
|---|---|---|
| 10 cm | ca. 7 cm | ca. 7 cm |
| 12 cm | ca. 8,5 cm | ca. 8,5 cm |
| 15 cm | ca. 10,5 cm | ca. 10,5 cm |
| 18 cm | ca. 12,5 til 13 cm | ca. 12,5 til 13 cm |
| 20 cm | ca. 14 cm | ca. 14 cm |
*Rundpælens diameter henviser her kun til et regnemæssigt ens tværsnitsareal. At de to højre kolonner viser de samme værdier, er i øvrigt ingen overførselsfejl: en kvartcirkel med radius R har regnemæssigt det samme areal som en hel cirkel med diameteren R.
Denne tabel er udtrykkeligt ingen sorterings- eller omregningstabel for virkelige kløvede pæle. En faktisk pæl kan afvige tydeligt fra den. En stamme er ikke perfekt rund, kløvningen forløber af naturlige grunde, og ikke hver pæl svarer til en præcis kvarteret stamme.
Kan en kløvet pæl sammenlignes med en rundpæl?
Kun omtrent.
En rundpæl med 10 cm diameter har et helt andet tværsnit end en kløvet pæl med 10 cm rygbredde. Derfor betyder det: 10 cm rygbredde ≠ 10 cm rundpældiameter.
Også et regnemæssigt lignende tværsnitsareal betyder ikke automatisk, at to pæle er konstruktivt ligeværdige.
Til bestillingen er den enkleste skelnen derfor:
- Kløvede pæle
Rygbredde eller kantlængde. - Rundpæle
Diameter.
Vil du grundlæggende vide, hvornår hvilken pælform er fornuftig, findes artiklen Kløvet pæl eller rundpæl: hvilken form egner sig til hvad? om det.
Hvorfor findes der overhovedet forskellige målangivelser?
Ved naturligt kløvet træ findes der intet kalibreret standardtværsnit. I praksis har der derfor etableret sig forskellige måder at beskrive en kløvet pæls tykkelse. En del af handelen arbejder med rygbredder, andre udbydere med kantlængder.
Afgørende ved en sammenligning er derfor altid spørgsmålet: hvor på pælen er det angivne mål taget?
Først når det er klart, kan to tilbud sammenlignes fornuftigt med hinanden.
Kort opsummeret
- Rygbredde
betegner bredden af den kløvede pæls yderside fra stammen. - Kantlængde
betegner kløvefladens mål ud til siden. - Diameter
bruges ved rundpæle.
Rygbredde og kantlængde beskriver begge en kløvet pæls tykkelse, men er forskellige målestørrelser. En præcis almindelig omregning findes ikke ved naturligt kløvet træ.
Hvilke sorteringer vi fører, står på produktsiderne i kategorien Pæle & stolper.
