Træ til græsningshegn og paddockhegn

Hvilke træsorter bruges til pæle i græsningshegn?

En træpæl belastes ofte særligt i jord-luft-zonen. Dér mødes fugt og ilt – forhold, hvor trænedbrydende svampe kan være særligt aktive.

Robinietræ og især egekerneved har en forholdsvis høj naturlig holdbarhed og bruges derfor traditionelt til pæle udendørs og i jordkontakt. Tilsvarende robiniepæle afbarkede, kløvede egepæle og egerundpæle fører vi naturlige.

Hvordan en kløvet pæl bliver til af en egestamme, viser artiklen Sådan bliver en kløvet egepæl til.

Ved nåletræ bruges der til anvendelser med kraftigere fugtbelastning ofte trykimprægnerede nåletræspæle.

Til hestehegn gælder yderligere krav til synlighed, stabilitet og sikkerhed mod skader. Oplysninger om det finder du på vores anvendelsesside Hestehegn.

Kløvet pæl eller rundpæl?

En kløvet pæl kløves langs træets naturlige fiberretning. Derved opstår den karakteristiske form, der er forskellig fra pæl til pæl. Kløvede egepæle er en traditionel udførelse til græsnings- og paddockhegn.

Ved rundpæle skal der skelnes mellem forskellige fremstillingsmåder. Naturligt voksede egerundpæle beholder stort set deres naturlige runde form, mens rundfræsede nåletræspæle får et mere ensartet rundt tværsnit.

Hvilken udførelse der passer bedre, afhænger af træsort, hegnssystem, forarbejdning og ønsket udtryk. Begge former sammenligner artiklen Kløvet pæl eller rundpæl: hvilken form egner sig til hvad?

Hvordan en kløvet pæl måles, forklarer Rygbredde og kantlængde ved kløvede pæle.

Nedgravningsdybde, pælafstande og hjørneafstivning

Til nedbankede træstolper regnes der i praksis ofte med omkring 50 til 70 cm nedgravningsdybde. Deutsche Holzschutzverband nævner dette område som pejlemærke afhængigt af hegnshøjden. Derudover bruges ved græsnings- og hestehegn ofte tommelfingerreglen om at forankre cirka en tredjedel af pællængden i jorden.

Forbundets angivelse og tommelfingerreglen er vejledende værdier og ingen generelle planlægningsforskrifter. Jordens beskaffenhed, hegnshøjden, vind- og trækbelastningen samt den enkelte stolpes funktion kan gøre en større nedgravningsdybde nødvendig.

Ved en ønsket hegnshøjde over jorden på 1,40 m giver en pæl på 2,00 m for eksempel en nedgravningsdybde på omkring 60 cm og ligger dermed inden for det område, der ofte nævnes i praksis.

Også pælafstanden afhænger af hegnssystemet. Ved trådhegn vælges der ofte større afstande end ved stive træhegn med lægter. Hjørne-, ende- og portstolper er kraftigere belastede og skal dimensioneres tilsvarende og om nødvendigt afstøttes yderligere.

Nedgravningsdybde, afstande og hyppige fejl ved sætningen behandler artiklen Sæt robiniepæle: nedgravningsdybde, afstande og typiske fejl. Hvilke pæle vi fører til det, står i kategorien Pæle & stolper; lægter, planker og hegnsstolper står i Hegn & hegnspæle.

Hvad et græsningshegn skal holde til i det daglige

På et græsnings- eller paddockhegn virker forskellige belastninger: dyr kan røre hegnet eller trykke mod det, opspændte hegnstråde skaber trækkræfter, og desuden virker vind, vejr og jordbevægelser på anlægget. Et første overblik over pællængde, afstand og antal giver græsningshegnsberegneren.

Særligt belastede er hjørne-, ende- og portstolper. Mellempæle fører hegnet langs strækningen, mens der ved retningsændringer og endepunkter skal optages højere kræfter.

Hvilket hegnsmateriale der er egnet, retter sig efter den dyreart, der holdes, og det enkelte hegnssystem. Især ved heste er der øgede krav til synlighed og sikkerhed mod skader. Yderligere oplysninger om det finder du på vores side Hestehegn.

Hvilke træsorter der bruges i de øvrige områder, fra vildthegnet til havehegnet, viser oversigten over anvendelsesområderne.