Anvendelse

Træ til vildthegn og skovhegn

Vildt- og skovhegn bruges til at beskytte nyplantninger, naturlig opvækst og unge skovkulturer mod vildtbid og andre vildtskader. Ofte kombineres træpæle med knudenet til det.

Vildthegn af knudenet med træpæle

Afhængigt af den ønskede udførelse kommer for eksempel kløvede egepæle, egerundpæle, robiniepæle afbarkede eller trykimprægnerede nåletræspæle i betragtning. Hegnshøjde, net, pældimensionering og pælafstande retter sig her efter den vildtart, der findes, terrænet og det enkelte hegnssystem. Alle udførelser finder du i kategorien Pæle & stolper.

Hvad et vildthegn skal kunne

Et vildthegn opfylder kun sin opgave, så længe det er lukket og funktionsdygtigt. Væltede grene, løse pæle, beskadiget net, ujævnheder i jorden eller snelast kan skabe svage punkter, hvor vildt kommer ind på det beskyttede areal.

Netop i skoven hører den regelmæssige kontrol derfor til hegnssystemet. Skader bør udbedres hurtigt. Waldwissen.net gør ligeledes opmærksom på, at kun et intakt vildthegn kan opfylde sin beskyttende funktion, og at hegnsarealer skal kontrolleres regelmæssigt.

Yderligere oplysninger: Waldwissen.net – Der Bau von Wildzäunen muss gelernt sein

Hvilke træpæle bruges til vildthegn?

Ved vildt- og skovhegn bruges forskellige træpæle. Kløvede egepæle opstår ved kløvning langs den naturlige fiberretning og har tilsvarende naturlige, forskellige tværsnit.

Egerundpæle og robiniepæle afbarkede er yderligere naturligt voksede varianter til hegnsbyggeri. Til længere hegnsstrækninger kommer desuden rundfræsede nåletræspæle i betragtning, som hos os fås ubehandlede samt trykimprægnerede i grøn eller brun.

Hvordan kløvede og runde pæle er forskellige, sammenligner artiklen Kløvet pæl eller rundpæl: hvilken form egner sig til hvad?

Hvilken træsort og dimension der bruges, afhænger blandt andet af den planlagte standtid, hegnshøjden, belastningen og forholdene på stedet. Hjørne-, begyndelses-, ende- og portstolper belastes kraftigere end pæle på den lige strækning og skal tages i betragtning tilsvarende.

Hegnshøjde efter vildtart

Den nødvendige højde på et vildthegn retter sig først og fremmest efter den vildtart, som et areal skal beskyttes mod. Til rådyr findes der i praksis og i myndighedernes forskrifter ofte størrelsesordener omkring 1,50 til 1,60 m. Ved kron- og dådyr planlægges der ofte højere hegn.

Der findes dog ikke noget ensartet tal for hele Tyskland. Forskrifterne er forskellige efter delstat, formål og lokal situation. For eksempel nævner myndighedernes regler til dels 1,50 m til rådyr og 1,80 m til kronvildt, mens andre forskrifter fastsætter 1,60 m til rådyr og 1,80 m til kron- og dådyr.

Derfor bør den nødvendige hegnshøjde og nettets udførelse fastlægges før byggeriet ud fra de lokale vildtarter og de skov-, jagt- eller tilskudsretlige forskrifter, der eventuelt gælder.

Også sne og terræn kan spille en rolle: på snerige steder kan den effektive hegnshøjde blive tydeligt mindre på grund af et sammenhængende eller sammenfyget snedække.

Pælafstand og nedgravningsdybde

Pælafstand og sættedybde bør ikke vælges alene efter en generel tommelfingerregel. De afhænger blandt andet af hegnshøjde, net, jord, terræn og den enkelte pæls funktion.

Til klassiske vildthegn med træpæle nævner Waldwissen.net pælafstande på omkring 3 til 5 m som pejlemærke, afhængigt af hegnsnettets stabilitet.

Også ved sættedybden skelnes der mellem stolperne. Som praksisnære størrelsesordener nævnes til rådyrsikre hegn omkring 40–60 cm ved mellempæle og 60–80 cm ved hjørnepæle. Ved kronvildtsikre udførelser angives omkring 60–80 cm ved mellempæle og 80–100 cm ved hjørnepæle.

Det er vejledende værdier og ingen almengyldige forskrifter. Ved bløde jordbunde, skrånende terræn, højere hegn eller særligt belastede punkter kan en anden udførelse være nødvendig.

Om selve sætningen og hyppige fejl derved: Sæt robiniepæle: nedgravningsdybde, afstande og typiske fejl. De passende pæle står i kategorien Pæle & stolper.

Yderligere oplysninger: Waldwissen.net – Vor- und Nachteile verschiedener Wildzaunarten

Fastgør knudenettet og kontrollér det

Knudenet er en udbredt udførelse til vildt- og skovhegn. For at hegnet fungerer, skal net, stolper og fastgørelser afstemmes efter hinanden.

Særlig vigtige er stabile begyndelses-, hjørne- og endepunkter, da der optages kræfter fra det opspændte net dér. Også den nederste afslutning skal passe til beskyttelsesmålet. Nettet bør følge terrænets forløb og sikres, så der ikke opstår større huller til jorden, og nettet ikke let kan løftes op.

Ved vildsvin skal man være særligt opmærksom på den nederste afslutning. Et generelt udsagn som “grav altid nettet ned” er dog ikke fornuftigt, da der bruges forskellige løsninger afhængigt af hegnssystemet.

I brugstiden bør hele vildthegnet kontrolleres regelmæssigt for skader, løse fastgørelser, huller ved jorden og væltede grene. Trådhegn, der ikke længere er brug for, bør fjernes, når deres beskyttende funktion er ophørt.

Hvilke træsorter vi fører til andre områder, fra paddocken til havehegnet, står i oversigten over anvendelsesområderne.

Ved imprægnerede træpæle skal man desuden være opmærksom på den senere bortskaffelse. Gammelt træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler, henføres efter Altholzverordnung til kategori A IV. Imprægneret gammelt træ fra udendørs brug må derfor ikke blot efterlades i skoven, brændes på stedet eller flishugges efter forgodtbefindende, men skal føres til en tilladt bortskaffelses- eller nyttiggørelsesvej.

Bemærk

De nævnte mål og afstande tjener som generelt pejlemærke og erstatter ingen projektspecifik planlægning. Krav til vildt- og skovhegn kan være forskellige efter vildtart, delstat, terræn, sted og anvendelsesformål. Lokalt gældende skov-, jagt-, natur- eller byggeretlige krav skal tages i betragtning ved den konkrete udførelse.

Hegnshøjde efter vildtart

De to værdier er hyppige pejlemærker for rådyr og for kron- og dådyr. Hegnshøjden er dermed ikke bindende fastlagt, det afgørende er de lokale forskrifter.

Vejledende værdier – vær opmærksom på regionale forskrifter og lokale forhold.
Hjørne- og endepæle: ca. 60–100 cm Pejleområder – afhængige af hegnshøjde, vildtart, jord og konstruktion.

Sættedybde efter stolpens funktion

Mellempæle og hjørnepæle sættes i forskellig dybde. De lavere værdier gælder rådyrsikre hegn, de højere kronvildtsikre udførelser.

Anbefalede produkter

Det passende materiale til det

Har du stadig spørgsmål, eller vil du sende en forespørgsel?

Produkt, mål, mængde og leveringspostnummer er nok. Dit skriftlige tilbud kommer hurtigt, oftest inden for 24 timer.

Vil du helst tale direkte? Vi kan kontaktes man.–fre. 8–18. Skriftligt kan du nå os via kontaktformularen eller på e-mail til info@worldwide-wood.de.

5,019 anmeldelser på Google